Parat til job og uddannelse

Parat til job og uddannelse er en indsats rettet mod unge mellem 16 og 25/29 år, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Formålet er at hjælpe disse unge med at komme i beskæftigelse eller uddannelse, forbedre deres sundhed og trivsel, mindske isolation og ensomhed samt sikre en koordineret indsats for hver enkelt.

Indsatsen består af både fællesaktiviteter og individuelle forløb:

  • Fællesaktiviteter: De unge mødes ugentligt for at deltage i sociale og faglige aktiviteter som kortspil, virksomhedsbesøg, bordfodbold, fælles madlavning og spisning. Fokus er på at møde til tiden, overholde sociale normer og deltage i sunde fællesskaber.
  • Individuelle forløb: Hver ung følges tæt af en boligsocial medarbejder og rådgiver fra Ungdomscenter/Jobcenter, som sammen udarbejder og følger op på individuelle handleplaner. Disse handleplaner kan omfatte afvænning, psykiatrisk udredning og andre beskæftigelsesrettede tiltag.

Parat til job og uddannelse er en tværfaglig indsats, der samarbejder med Jobcenter Horsens, Ungdomscenter Horsens, regionen, læger, rusmiddelrådgivning og virksomheder. Derudover involveres andre af Bo Trivsels indsatser som Økonomirådgivning og Ungefællesskab samt andre lokale aktører som Headspace Horsens og Husrum Horsens.

Vil du vide mere?

Iben Koller Mønster

Beskæftigelseskoordinator
28 94 51 00
mailCreated with Sketch Beta. iben@botrivsel.dk