• Så er der historie

Så er der historie

D. 19 marts 2022

Børnehuset Rytterkilden har fået frivillige historielæsere.

 

Der er ikke noget bedre end en hyggestund med historielæsning, hvor man kan synke helt ned i fortællingens univers. Men det kan være svært at finde ressourcer i hverdagen til at alle børn får gode oplevelser med bøger. 

Derfor har Børnehuset Rytterkilden og Bo Trivsel indgået et samarbejde omkring højtlæsning. 

 

Professionelle frivillige

I 7 uger kommer 3 frivillige voksne og læser højt for små grupper af børn. Hver gruppe får en halv time med dejlige historier og nærvær. To af de frivillige er pensionerede bibliotekarer, så børnene er i kompetente hænder. 

 

Samtidigt indgår børnenes forældre i et online forløb, hvor der bliver læst højt sammen med forældre og børn i hjemmet en eftermiddag hver anden uge.

”Projektet er blevet taget rigtig godt imod af forældrene, som melder tilbage at ’det er hyggeligt og sundt for børnene’, og ’et rigtig godt initiativ’,” fortæller Stella Due, boligsocial medarbejder hos Bo Trivsel.

 

Klar til skole

Lederen af Rytterkilden, Lone Brøndum, er også glad for projektet. ”Ud over at være en hyggestund, er højtlæsningen vigtig for at udvide børnenes ordforråd og styrke deres koncentrationsevne. På den måde ruster vi dem bedst muligt til deres fremtidige skolestart.”

 

Projektet er støttet af Velux Fonden, men havde ikke kunne gennemføres uden den store frivillige indsats. 

Gå tilbage

Del projektet

Kommentarer

Modtag vores nyhedsbrev
Hvorfor gå glip af noget?
bubble