Vil du gå til noget i din fritid?
Hvad nyder du at lave? Hvad får dig til at grine, slappe af, mærke indre flow eller samhørighed? Dyrk det i din fritid!
Kan du lide badminton, boksning eller bordtennis? Er du glad for at danse, sy eller se særlige film med ligesindede? Hvis du savner at gå til noget i din fritid, eller hvis dine børn gør, så klik ind på Fritidsportalen og lad dig inspirere. Ved du allerede, hvad du holder af at lave, kan du også søge helt specifikt efter en bestemt forening eller aktivitet.
Hver uge eller engang imellem?
Fritidsaktiviteter behøver imidlertid ikke været noget, du går til på ugentlig basis. Måske søger du blot overblik over, hvad der sker i din by i den kommende tid. Eller måske er du ude efter inspiration til, hvad I kan lave som familie en enkelt dag.
Var det eksempelvis noget med en trækketur i skoven med en islandsk hest, en byvandring gennem Horsens guidet af Horsens Kunstmuseum og MÆRK BYEN eller en filmeftermiddag i Ørridslev Kirkes Konfirmandstue inkl. kaffe og kage?
Grib fat i os
Mulighederne er mange på Fritidsportalen, og du er som altid velkommen til at kigge forbi os hos Bo Trivsel, hvis du har brug for lidt sparring til at komme i gang. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til Annette på 42 14 41 06 // annette@botrivsel.dk.