Sproget skal leges ind
Kender du et to-sproget barn, som har svært ved at finde ordene på dansk?
Så er vores nye sproglegegruppe det helt rigtige.
Formålet er at hjælpe tosproget børn med at blive bedre til dansk gennem leg og sanglege, samtidigt med at det er sjovt og hyggeligt. Vi har også et overordnet fokus på, at børnene skal bestå en sprogtest i 0. klasse, hvis de bor i Sundparken. Ellers kan de ikke komme videre i 1. klasse.
Der er lektier
Forældrene vil også blive involveret, når der skal øves sanglege derhjemme. På den måde vil de også kunne hjælpe, når der kommer yngre søskende til.
Vores søde frivillige, Dicte Stange Dahl, og Bo Trivsels egen Sevin underviser hver anden onsdag fra kl. 16 til 17.30. Dicte har god erfaring fra en tidligere gruppe i Voldsmose.
Vi er startet op i Sundparken, men planen er at der også bliver en sproglegegruppe på Sønderbro til efteråret.
Hvis du vil høre mere, så kontakt Signe fra Bo Trivsel på 28 10 98 49