Overskudscafeen - Køb stort ind for 20 kroner
Overskudscafeen er en selvstændig forening, som i samarbejde med Bo Trivsel sælger overskudsmad i Aktivitetshuset, Hybenvej 6 hver mandag kl. 17-18 og torsdag kl. 15-16, mens Beboerhuset, Axelborg 4C sælger mad hver onsdag mellem kl. 17-18. Det koster 20 kroner at fylde et indkøbsnet, som kan købes ved salget.
Brug for mere mad
Overskudsmad er mad, der ikke er fejler noget, men som butikkerne sorterer fra. Det kan være emballagen er i stykker eller det på anden måde ikke præsenterer sig godt i butikken mere. Overskudscafeen får mad fra Superbrugsen Stensballe, Dagli´ Brugsen i Lund, Rema 1000 på Sundtorvet og Rema 1000 Bygholm.
Vil du hjælpe en time?
`Vi kan altid bruge frivillige, som har lyst til at hjælpe i Overskudscaféen. Vi kan både bruge frivillige med bil, som har lyst til at hente mad fra butikkerne og frivillige, som vil sortere og sælge maden på Hybenvej og Axelborg. Det drejer sig om et par timer af gangen, en til to gange om måneden´ forklarer Søren Callsen, der er tovholder på projektet.
Lang kø hver gang
”Der er virkelig mange brugere. Hver gang vi har salg er der 30 til 50 i kø og vi vurderer ikke, hvem der er mest trængende. Så det er først til mølle princippet, der gælder,” siger Søren Callsen.
Indtil videre er den overskudsmad, der bliver solgt frugt, grønt og brød.
”Men vi kunne da godt tænke os flere typer overskudsmad, hvis vi havde kølekapacitet til både transport og opbevaring,” siger Søren Callsen.
Skriv til soren@botrivsel.dk eller ring tlf 28949300, hvis du er interesseret i at hjælpe – enten med din arbejdskraft eller med varer, transport, kølekapacitet eller andre ting, som du kan se kan gavne.