Ny helhedsplan på vej
Når disse linjer læses, er den nye helhedsplan for det boligsociale arbejde i Horsens godkendt hos Landsbyggefonden. Bag Helhedsplan Horsens 2016-2019 står Horsens Kommune og de otte almene boligorganisationer i kommunen.
Fundamentet for det boligsociale arbejde i Horsens er det samme – vi tror på, at en anerkendende tilgang til mennesker får deres resurser til at blomstre, og at det er mennesker, der bor og arbejder i vores almene boligområder, som bedst ved, hvad der skal til for at få et godt liv i en god bolig i et godt boligområde i et godt lokalområde i en god kommune. Alle mennesker har drømme for fremtiden, og alle har noget at bidrage med til fællesskabet.
Vi vil have øget fokus på, at boligsociale aktiviteter understøtter og supplerer igangværende indsatser og aktiviteter – uanset om de kommer fra beboere, foreninger, organisationer eller kommunen. Det betyder også, at vi vil styrke samarbejdet med andre aktører.
Indsatsområderne i den nye helhedsplan er de samme som i den nuværende:
-
Børn, unge og familie
-
Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
-
Beboernetværk, inddragelse og demokrati
-
Sundhed
-
Kommunikation image