• Fuld skrue på bolden

Fuld skrue på bolden

D. 13 oktober 2020

Hver onsdag eftermiddag suser der en flok piger rundt ved Sundparkhallen. Det røde fodboldtøj og de fine træningssko er helt nye, og pigerne stråler. Træner Vinu får samlet flokken til opvarmningen.

Tøjet og støvlerne er betalt ud af et tilskud på 10.000 kr. fra Broen i Horsens efter pigerne har passet deres træning i et år. 

Vinuja Vignarajah fra Bo Trivsel – det boligsociale kontor i Horsens – træner pigerne. De lærer at drible, finte og løbe, så græsset flyver om ørene. Præcis på samme måde, som hvis det var i en almindelig klub.

 

En vej ind i en rigtig klub

”Vi gør det her for at hjælpe pigerne over i byens sportsklubber på sigt. Det er meget lettere at tage hen i fritidsklubben, som man kender, for at træne. Både for forældre og børn,” siger foreningskoordinator Annette Langgaard fra Bo Trivsel. 

”Samtidigt kan det også være svært at finde penge til både kontingent og udstyr, hvis man kommer fra en familie med et meget lille budget. Derfor er vi rigtig glade for samarbejdet med Broen, som kan gøre udstyret gratis for pigerne”, pointerer Annette Langgaard.

 

Det er Bo Trivsel, der sørger for træner og Sundparkhallen lægger gratis faciliteter til.

Lige nu er der ca. 10 piger på holdet. Men der er plads til flere. Kender du en pige mellem 8 og 12 år, som bor i Sundparken, Østerled eller Beringsvænget – og synes fodbold er sjovt – så følg hende hen til Sundparkhallen.

Når vejret er dårligt træner de inde i hallen og Bo Trivsel hjælper med alt det praktiske omkring tøjet.

Mere info hos Vinuja tlf. 27 52 06 88

Gå tilbage

Del nyheden

Kommentarer

Modtag vores nyhedsbrev
Hvorfor gå glip af noget?
bubble