• Fra Sundparken til Superliga

Fra Sundparken til Superliga

D. 08 juni 2019

Et nyt spændende samarbejde har set dagens lys her i forsommeren 2019. AC Horsens og Bo Trivsel samarbejder om at få flere unge fra Sundparken, Beringsvænget og Sønderbro i fritidsjob.

”Det er dem mellem 15 og 17 år, som vi har fokus på. AC Horsens har en masse praktiske opgaver på stadion, hver gang der er hjemmekamp. Det er her, de unge kan hjælpe til og løse praktiske opgaver. Projektet løber i første omgang i 3 måneder og så evaluere vi efter sommerferien,” fortæller Christian Højholt, leder af Bo Trivsel.

I første omgang er det 14 unge, som i april blev udvalgt til at være de første ansatte. De har fået opgaver ved indgangen, i billethusene og i fan- og familiezonerne. Det kan fx være at sætte parasoller op, lægge tæpper ud, sælge merchandise, uddele flag og opfyldning i boderne.

Ansporing til uddannelse

Projektet skal styrke de unge - både socialt og arbejdsmæssigt. Det handler om at møde til tiden, løse sin opgave og være stabil. En af de unges rollemodeller fra Hybenvej, Abdullah Aljabyr, er ansat i 10 timer om ugen af AC Horsens, til at lede de unge hjælpere. Hjælpernes løn er derimod betalt af Bo Trivsels projektmidler.

Målet er, at de 10 unge på sigt kan fungere som rollemodeller for nye unge fra Østbyen, og vigtigst af det hele - at de unge får lyst og mod på at fortsætte i en uddannelse.

De unge skal et tidspunkt også møde klubbens store virksomhedsnetværk, hvor der forhåbentligt kan åbne sig muligheder for lærepladser eller praktikker. 

Gå tilbage

Del nyheden

Kommentarer

Modtag vores nyhedsbrev
Hvorfor gå glip af noget?
bubble