• Find et fritidsjob

Find et fritidsjob

D. 16 juli 2020

En god vej ind på jobmarkedet som voksen er, at man allerede som helt ung har prøvet at have et fritidsjob. Her kan de samle erfaring, læring samt opnå succes - og dermed skabe en positiv selvfortælling.

Undersøgelser fra Aarhus Universitet bekræfter, at fritidsjob styrker chancen for at gennemføre uddannelser og at unge med fritidsjob har højere karaktergennemsnit ift. deres medstuderende.  

Derfor hjælper Bo Trivsel de unge fra 13 til 18 år fra boligområderne med at finde et fritidsjob.

Ca. 25 om året får hjælp fra projektet Ung med Vilje. Derudover holder vi oplæg på skoler og har samtaler med de unge. Der er også god trafik på projektets facebook-side, der fungerer som opslagstavle med nye jobs.

De første møder går med opsætning af den unges CV. Derfra målretter vi ansøgninger efter de virksomheder, der søger ungarbejdere. Der er fokus på, at den unge selv søger arbejdet. Bo Trivsel hjælper med vejledning og motivation, men laver ikke benarbejdet for dem.

Ny motivation

”Det er fantastisk at se, når en af de unge, som har haft svært ved at begå sig i skolen, finder ny motivation via et fritidsjob,” fortæller Søren Callsen. Han husker særligt en af de unge.

”En ung pige fra Sundparken fik først fritidsjob i hallen - kort tid efter fik hun tilbudt et arbejde i et supermarked, på trods af at hun kun gik i 8. klasse. Deres hovedkontor havde i første omgang informeret mig om deres HR-politik, om kun at ansætte dem der har overstået 9. klasse. Hun havde simpelthen gjort så godt indtryk på den lokale købmand, at han ikke kunne undgå at ansætte hende.

Forudsætningen for at de unge kan lyse op er, at de får muligheden for det via ansvar og være en del af et hold. Det kan de møde i et fritidsjob.

Kontakt:

Søren Callsen
soren@botrivsel.dk , tlf. 28949300

Gå tilbage

Del projektet

Kommentarer

Modtag vores nyhedsbrev
Hvorfor gå glip af noget?
bubble