• Vi vil af listen

Vi vil af listen

D. 10 oktober 2019

Bo trivsel vil i kontakt med alle de beboere i Sundparken, Axelborg, Sønderbro og Sønderport, som har en udenlandsk uddannelse. Mange af beboerne har nemlig ikke fået deres uddannelse registret i Danmark.

”Vi ved af erfaring, at mange ikke får registreret deres uddannelse fra hjemlandet. Dels fordi man ikke har fået papirerne med sig under en flugt og dels fordi det er besværligt at få det gennem myndighederne her i Danmark,” fortæller Christian Højholt, leder af Bo Trivsel.

Men i forbindelse med at Sundparken er på ghettolisten og Sønderbro området er under observation, går Bo Trivsel nu i offensiven og vil banke på alle døre for at finde dem med en udenlandsk uddannelse. Sagen er ikke kun vigtig for Bo Trivsel, men også boligforeningerne og Horsens Kommune. ”Vi kan ikke komme af listen igen. Men vi kan finde mange flere blandt beboerne med uddannelse over grundskole niveau,” lover Christian Højholt.

Få mere information

Det er en stor opgave at skulle ringe på samtlige døre. Derfor leder Bo Trivsel lige nu efter frivillige, som har lyst til at lægge et par timers arbejde. ”Som frivillig går man bare rundt og ringer på døre for at få den første kontakt. Bo Trivsel overtager, hvis man møder en, der har en udenlandsk uddannelse,” forklarer Christian Højholt.

Hvis du er interesseret i at hjælpe med at finde folk med uddannelse, så er der informationsmøder i Axelborg Beboerhus tirsdag den 15. oktober kl 15.30 eller i Sundparkhallen samme dag kl 19. Du er også velkommen til at kontakte Bo Trivsel på mail kontakt@botrivsel.dk. 

Gå tilbage

Del nyheden

Kommentarer

Modtag vores nyhedsbrev
Hvorfor gå glip af noget?
bubblemedia