• Kvinderne fejres på Sønderbro

Kvinderne fejres på Sønderbro

D. 15 februar 2018

I Axelborg Beboerhus bliver kvindernes internationale kampdag markeret med fest, mad, quiz og socialt samvær. Horsens boligsociale kontor, Bo Trivsel, står bag festen, hvor alle kvinder er inviteret til at fejre dagen sammen.   

Den 8. marts er det den internationale dag for kvinders rettigheder. Det fejres med en hyggelig aften for kvinder af alle nationaliteter og aldre. Frivillige laver mad og det er gratis at være med. Temaet er pink, så deltagerne opfordres til at lede klædeskabet igennem for alt, hvad der er lyserødt.

Stadig noget at arbejde for

Annette Langgard, boligmedarbejder hos Bo Trivsel og en af initiativtagerne bag arrangementet siger; ”Dagen er i høj grad en markering af den vigtige kamp, som kvinder igennem tiden har kæmpet for. Vi ønsker at sætte fokus på de rettigheder, vi som kvinder har opnået op til i dag og samtidig minde hinanden om, at der stadig er områder, hvor der reelt ikke er lige rettigheder mellem kønnene endnu”.

Hun fortsætter: ”Vi synes, at kampdagen er en god mulighed for at bringe kvinder sammen i Sønderbro-området og dertil sætte fokus på kvindernes kamp for lige muligheder og rettigheder, både i Danmark og i resten af verden”. 

Tilmeld dig

Arrangementet finder sted kl. 17-19.30 i Axelborg Beboerhus, Axelborg 4C, 8700 Horsens. For mere information og tilmelding, så kontakt Annette på tlf. 42 14 41 06.

Billedet er fra sidste års fejring af den 8. marts i Sundparkens Aktivitetshus. 

Gå tilbage

Del nyheden

Kommentarer

Modtag vores nyhedsbrev
Hvorfor gå glip af noget?
bubblemedia